Fortykningsmiddel til drikke

Fortykningsmiddel til drikke

juni 27, 2018 2 Af admin

Fortykningsmiddel til drikke er tilegnet dig, som har vanskeligt ved at indtage tyndtflydende mad og drikke. Det er takket være fortykningsmidler muligt for personer med synkebesvær  (dysfagi) at indtage både kolde og varme retter og drikke.

 

Midlet bruges hovedsageligt til fortykning af saftevand, juice, puréer og supper, men kan også bruges til mange andre retter og drikke. I denne guide kan du læse alt om, hvorfor det er en god idé at bruge fortykningsmiddel, og hvem der i grunden har brug for det.

Valg af fortykningsmiddel

Der findes efterhånden rigtig mange produkter, som kan anvendes til fortykning af drikkevarer. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at ikke alle produkter er lige gode og lette at anvende. Derfor bør man vælge sine produkter med omhu, så man kan få sine penge til at række så langt som muligt.

 

Attylet Plus fra danske Toft Care er et af de produkter, som står i høj kurs blandt ældre og andre personer med synkebesvær. Dette produkt er kendt for at give en fin jævn konsistens og for at være smagsneutralt.  Midlet forhandles i tre forskellige størrelser – henholdsvis 100 gram, 400 gram og 2 kilo. Der er penge at spare ved at købe stort ind, hvorfor det bør overvejes.

 

Fortykningsmidlet fra Toft Care har amylaseresistente egenskaber, hvilket vil sige at den fortykkede væske opretholder sin konsistens i munden, da den ikke nedbrydes af spyttet.

 

Det er nemmere sagt end gjort at finde det rigtige fortykningsmiddel, da der som bekendt er rigtig mange valgmuligheder. Dog går man som regel aldrig helt galt i byen ved at vælge et kendt produkt, som har fået mange pæne ord med på vejen af brugerne.

 

Der finders også andre brands som tilbyder fortykningsmiddel bla. Fresubin (Tysk), Nutricia (Fransk) og Nestlé (Australien).

 

Der er ganske rigtigt ikke foretaget ret mange tests af fortykningsmidler, men det er da muligt at finde en del anmeldelser af fortykningsprodukter via internettet. Det kræver blot en enkelt søgning.

Brug af fortykningsmiddel til drikke

 

En ting er at finde det rigtige fortykningsmiddel. En anden er at bruge det korrekt.

 

Som bruger af fortykningsmiddel er det vigtigt, at du har helt styr på alt fra anvendelse til dosering og opbevaring. Det er i den anledning relevant at pointere, at der kan være forskel på, hvordan man anvender fortykningsmiddel fra produkt til produkt.

 

Eksempel på dosering – Attylet Plus fra ToftCare

Kaffe, the, saft, juice, vin eller klarsuppe.

Let fortygget: ½ måleske.

Mellem fortygget: 1 – 1 ½ måleske.

Meget fortygget:  2 – 2 ½ måleske.

 

OBS!

Dosseringen kan ændre sig, så læs altid efter på det købte produkts anbefalinger.

 

De fleste fortykningsmidler har en holdbarhed på omkring ét år, hvis produktet vel at bemærke opbevares korrekt. For at sikre den længst mulige holdbarhed bør du opbevare midlet tørt i tætsluttende emballage.

 

Bestiller du fortykningsmiddel, bør der på bagsiden af pakken eller bøtten stå noget om, hvordan midlet skal doseres, anvendes og opbevares. Alternativt bør du tage fat i din forhandler, som bør kunne rådgive dig herom.

De vigtigste egenskaber for et fortykningsmiddel

 

Selvom ingen mennesker er helt ens, så kan de fleste mennesker med synkebesvær nikke genkendende til, at følgende egenskaber er væsentlige for et fortykningsmiddel:

 

  • Midlet skal ikke påvirke udseendet på den givne drik
  • Midlet skal være letopløseligt
  • Midlet skal ikke påvirke smagen
  • Midlet skal ikke nedbrydes af spyt