Dysfagi hvad er det?
Dysfagi er en lidelse, der gør det svært at tygge og/eller synke og dermed altså at spise og drikke. Det dækker over hele processen, fra det øjeblik mad eller drikke kommer ind i munden, og indtil det når mavesækken.
Det er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på en anden sygdom eller en bivirkning fra en anden sygdom – f.eks. en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, Parkinson, kræft i hals eller nakke eller sklerose.
Symptomer på dysfagi
Som regel vil patienter med en af disse sygdomme blive undersøgt for dysfagi i forbindelse med indlæggelsen. Men har du mistanke om lidelsen, skal du søge egen læge, som så stiller diagnosen eller sender dig til specialist. Symptomerne kan være
- Hoste og slimdannelse i halsen i forbindelse med spisning eller umiddelbart efter
- Problemer med at holde på mundvandet
- Problemer med at synke dele af eller al maden
- At maden eller væsken kommer i luftrøret i stedet for i spiserøret (at få noget galt i halsen) – eller i lungerne, hvilket kan medføre lungebetændelse
- At det tager meget lang tid at spise
- En rallende lyd i forbindelse med vejrtrækning umiddelbart efter spisning
Konsekvenser
Konsekvenserne ved tygge- og synkebesvær er ofte, at patienten bliver småtspisende. Eller helt mister lysten til at spise: Derfor bliver det nødvendige næringsbehov ikke dækket, og derved øges risikoen for andre sygdomme og lidelser.
Derudover kan problemerne med at holde på mundvandet og generne ved at hoste meget og danne slim virke hæmmende på lysten til at spise sammen med andre. Men da det at spise sammen med andre er en vigtig del af det at være social, fører lidelsen ofte til ensomhed og dårligt selvværd.
Samtidig er det bevist, at vi er ”bedre” til at spise, når vi spiser sammen med andre. Så her kan man virkelig tale om at komme ind i en ond cirkel.
Behandling og genoptræning
Da lidelsen opstår i forbindelse med en anden sygdom, er det vigtigt, at patienten får tilstrækkelig med mad og drikke til at kunne komme sig igen.
Derfor er det meget almindeligt, at der på sygehuset foretages en undersøgelse af patientens kalorie-, protein- og væskebehov. I starten af en rehabilitering er det ikke usædvanligt, at det udregnede behov for mad, drikke og medicin gives gennem en sonde for at kickstarte rehabiliteringen.
Når patienten selv skal spise, forsøges der med forskellige konsistenser af maden. Nogle kan bedst klare en blød kost med en saftig og våd konsistens. Andre kan klare en mere gratinagtig kost – dog uden klumper. Og andre igen kan bedre klare en cremet, tyk konsistens.
Er det vanskeligt for patienten at indtage tyndtflydende mad og drikke, kan det gøres tykkere ved at tilsætte et fortykningsmiddel.
Kost i dagligdagen
Men hvad kan du gøre, hvis du får et familiemedlem hjem, der lider af dysfagi? På sygehuset vil det være undersøgt og bestemt, hvilken konsistens mad familiemedlemmet kan håndtere. Samtidig er det også undersøgt, om der skal tilføres ekstra protein.
Din fornemmeste opgave er at tilberede maden, så den ligner og smager, som den ”plejer” og præsentere maden, så den tager sig godt ud.
F.eks. kan bløde konsistenser ”formes” igen ved at bruge silikoneforme i forskellige former/figurer – f.eks. silikoneforme med udstansninger som fisk, koteletter, kylling, pølser, diverse grøntsager. Så efter maden er blevet kørt til fars eller blendet, formes det tilbage til noget nær sin oprindelige form i silikoneformen.
Ofte mister maden noget af sin farve ved at blive blendet og få tilført protein. Tilsæt derfor mere farve ved at bruge naturlige frugt- og grøntsagsfarver – rødbede, gulerod, spinat, brombær osv. Stegeskorpe kan ”males” på med en pensel og noget kulør.
Derudover bør måltiderne deles op i flere, mindre måltider. Så skal dit familiemedlem ikke spise store portioner morgen-, middags- og aftensmad – men flere gange dagligt. Derved får han eller hun alligevel dækket sit kostbehov.
Endelig handler det også om at give dig god tid – ikke til madlavningen, men til måltidet. Tag dig god tid til at spise, så patienten ikke føler, at han eller hun er alt for langsom.
I øvrigt vil mange af os – ikke småtspisende – have godt af at tygge vores mad grundigere. Det øger forbrændingen, og det mætter mere, så vi ikke overspiser. Derfor kan du nemt opleve, at du kommer til at tabe dig som pårørende til et familiemedlem, der er ramt af dysfagi.
Attylet Plus – Fortykningsmiddel
Attylet PLUS er fortykningsmidlet, som hjælper personer med tygge- synkebesvær med at fortykke væsker.
Fortykningsmiddelet har amylaseresistente egenskaber som betyder, at den fortyknede væske eller mad opretholder sin konsistens i munden, da den ikke kan nedbrydes af spyt. Dette gør det derfor ideelt for patienter med markant synkebesvær.
Fordelene ved at anvende Attylet PLUS til patienter med synkebesvær er, at pulveret ikke påvirker udseendet eller smagen af den oprindelige fødevarer samt, at det er let opløseligt i diverse forskellige mad -og drikkevarer, men til gengæld ikke let opløseligt i forhold til spyt. Derved sikre man patienten mod fejlsynkning.
