Når det bliver svært at spise uden hjælp (Indlægget indeholder reklame for konkrete produkter)
De fleste tager det oftest for givet, at de kan spise ved egen hjælp, spise, hvad de har lyst til – og når de ønsker det.
Desværre befinder nogle sig selv i en situation på et tidspunkt i livet, hvor de mister den fulde kontrol over deres håndbevægelser – eksempelvis som følge af rystelser (tremor). Dette kan medføre så voldsomme håndrystelser, at det bliver svært at spise ved egen hjælp.
Andre personer er måske funktionsnedsat på anden vis f.eks. pga. spasmer eller som følge af en ulykke, så de ikke kan spise selv.
Først og fremmest kan det være en udfordring at få maden ind i munden. Mange, der lider af tremor eller spasmer, kan have svært ved at spise selv og må få familiemedlemmer eller andre til at hjælpe sig for at undgå at spilde. For det andet kan det være svært for mange at håndtere situationen psykisk og vælger muligvis at spise for sig selv. Dels fordi man måske er flov over at spilde maden, dels fordi man skal koncentrere sig ekstra for at få spist sin mad. Dette medfører desværre, at man går glip af mange sociale sammenhænge og aktiviteter. De fleste voksne vil have det svært ved ikke at kunne spise selv – nogen ser det endda som et nederlag – men sådan behøves det ikke at være.
iEAT er en spisestøtte, som giver fuld kontrol over spisningen, selv ved kraftig tremor eller spasmer. iEAT findes i 2 versioner, som kan vælges alt efter behov: En elektrisk (semi- eller fuldautomatisk) og en mekanisk version. Den mekaniske version af iEAT støtter brugeren ved måltider ved at koordinere og dæmpe de ukontrollerede bevægelser, således at maden kommer sikkert fra tallerken til mund. Den dæmpende mekanisme kommer fra en fjeder, som kan indstilles til at kontrollere mere eller mindre kraftig tremor eller spasmer.
Den elektriske version af iEAT har dels en fuldautomatisk indstilling, så brugeren ikke behøver at gøre noget, når den først er sat i gang, dels en semi-automatisk indstilling, som så spiserobottens bevægelser styres vha. en knap.
Formålet ved iEAT er at gøre spiseoplevelsen så naturlig og let som muligt. iEAT har et pænt og enkelt design og er ikke mindst lavet, så den er let at skille ad og tage med sig.
iEAT er karakteriseret ved dens fleksibilitet: Den kan monteres på stort set alle borde, den er relativt kompakt i forhold til andre spiserobotter, den kan hurtigt tilpasses til både højre- og venstrehåndede brugere, og stop-/startpunktet for skeen kan let indstilles. Måske vigtigst af alt er muligheden for fleksibilitet – du kan spise derhjemme, på café/restaurant eller hos venner og familie.
Alle delene kan let rengøres, og den tilhørende ske kan kommes i opvaskemaskinen.
Selvfølgelig vil iEAT ikke helt kunne genskabe den befriende følelse af ikke at være hæmmet af tremor og lignende funktionsnedsættelser, men forbedringen i livskvalitet er stadig yderst mærkbar for alle, der har udfordringer med at spise selv. En spisestøtte som iEAT i enten mekanisk eller elektrisk udgave kan hjælpe med at genvinde den tabte selvstændighed, som forskellige funktionsnedsættelser fjerner.
For at bevare et sundt helbred er det vigtigt, at man får det nødvendige fødeindtag hver dag (dvs. får nok at spise), og her kan disse særligt udformede redskaber som nævnt være til hjælp.