Småtspisende børn – Dette skal du vide

Småtspisende børn – Har du et småtspisende barn, som alle i din omgangskreds har stemplet som kræsen? Så skal du ikke alene høre på ”gode råd” fra omgivelserne, du skal også leve med frustrationerne over, om dit barn nu får nok at spise, samt får de nødvendige vitaminer og næringsstoffer. For det er nemlig ikke sikkert, at dit barn ”bare” er kræsent. Det kan også være, det er det, der kaldes småtspisende. Men hvordan finder du ud af det? Det får du at vide her!

Der kan være mange grunde til, at dit barn ikke vil spise maden, når I sidder samlet om middagsbordet og skal til at hygge. En stemning der hurtigt kan ødelægges ved, at et barn sidder og stikker i maden og måske endda vrænger på næsen eller græder. Men hvorfor er det, dit barn ikke vil spise? Hvad er symptomerne på, at dit barn småtspisende?

Symptomer på, at dit barn er småtspisende

Nu er det desværre ikke sådan, at du kan opstille en række punkter, og hvis du kan svare ja på halvdelen, om du har et småtspisende børn. Men du kan udelukke nogle ting, og der kan være nogle aspekter i dit barns liv og hverdag, der kan være med til at klarlægge, om det er småtspisende.

Hvor meget spiser dit barn i løbet ad dagen?

Forhør dig i institution/skole om, hvor meget dit barn spiser i løbet ad den tid, det ikke er sammen med dig. Prøv også selv at tænke efter, hvor meget mad dit barn får uden for hovedmåltiderne.

Hvis barnet mellem eftermiddagsfrugten og aftensmaden har fået frugtstænger, ostehapser, saltstænger, kiks, gulerødder, agurker, chokolade, vingummi eller … så er der nok en grund til, at det ikke spiser ret meget til aftensmaden.

Årsager til manglende appetit

Der kan være mange grunde til, at et barn ikke har appetit. Visse typer af medicin til at dæmpe ADHD-symptomer dæmper også appetitten.

Er barnet for tidligt født, eller har der været problemer med overgangen fra amning/flaske til fast føde, kan det også give problemer med indtagelse af mad senere i barndommen.

Sensitive børn kan også have problemer med appetitten, fordi de ofte har skarpere smagsløg, og derfor stiller sig særdeles kritiske for nye smage eller for i det hele taget at prøve at smage på noget nyt.

Stemningen omkring bordet kan også være årsag til småtspisende børn. Er I stressede, nervøse eller skændes I, kan det indvirke på barnets appetit. Bliver der snakket om barnets spisevaner, mens det hører på, kan det også gøre, at barnet ikke har lyst til at spise.

Hvis barnet er sygt, kan appetitten også være nedsat, eller hvis barnet er meget inaktivt, eller det er meget varmt i vejret.

Hvad skal du gøre hvis du har småtspisende børn?

Der er nogle ting du selv kan gøre for at ændre dit barns adfærdsmønster med hensyn til spisning.

• Skab en god stemning omkring måltidet.
• Tal ikke om barnets spiseproblemer.
• Servér mad, som barnet kan lide, så varieret som muligt.
• Sørg for faste spisetider, så barnets sultmønster reguleres.
• Er barnet småtspisende på grund af medicin, så giv mange små måltider skåret ud i små stykker, så det er nemt at gå til.
• Sørg for, at barnet får nok søvn.

Er det kritisk?

Men hvornår er det kritisk for dit barn? Hvornår er der en reel risiko for dets helbred? Kig på dit barn. Fungerer det fint i hverdagen, og følger sin vægtkurve, som det skal, er der som udgangspunkt ingen grund til bekymring.

Har barnet en sund kulør, og virker frisk og udhvilet, kan du også godt få skuldrene lidt ned og slappe af.

Det kan også bare være en periode – dem har børn en del af – hvor det kun vil spise spaghetti og ketchup eller frikadeller og kartoffelmos.

Søg læge!

Hvis dit barn begynder at knække sin vægtkurve – i nedadgående retning – eller bliver sløvt og blegt, så søg professionel hjælp. Tag en tur til lægen for at høre, om der er grund til bekymring. Barnet kan jo også fejle noget eller have et andet problem, som slet ikke har noget med maden at gøre.